Klub Eskild

Klub Eskild

Eskildsgade 7

1657 Kbh V

Klub Eskild er en klub, der sætter fokus på fællesskab og kreativitet. Klubben er relativ lille, hvorfor der er en tæt kontakt mellem voksne og børn samt forældre og personale imellem. Hverdagen i klubben bygger på nærvær og rummelighed – Der er plads til at være den, du er.

Klubben er af forældrene karakteriseret som ”humoristisk”, ”kærlig” og ”modig” samt ”en udfordrende klub, der udvikler børn med god brug af humor”.

Aldersklasse og åbningstider for Klub Eskild

Klubben er for børn fra 4. klasse til og med 7. klasse. Hver dag har vi åbent fra 13.00 til 17.00 mandag til torsdag. Fredage har vi åbent fra 13.00-18.00. Samtidig har vi hver tirsdag har en klubaften for vores junior og ungdomsklubbere (6. klasse og opefter) til 20.00. Endvidere har vi for hele klubben månedlige klubaftener, hvor vi er ude af huset eller har en særlig aktivitet i huset.
Hver fredag har vi film på storskærmen, og børn må tage snacks med til denne fredagsbiograf.

Hygge er et gennemgående tema i klub Eskild. Vi er kreative og hylder fællesskabet, hvorfor inklusion er en betydningsfuld værdi i vores pædagogiske tilgang. Vi oplever en vi-tænkning i klubben som fx bliver tydeligt i fællesskabet omkring oprydningen eller når vi deler vores snacks til Fredags-Bio i klubben. Humor er en værdi, der gør dagligdagen sjov og festlig for børn og personalet.

Ny fritidsklub med mange faciliteter

Hverdagen foregår i en relativ nybygget klub, som ligger i samme hus med børnehaven/vuggestuen Damperen. Vi tilbyder både stor og små rum, så der er plads til alle behov. Vi har vores store fællesrum, hvor vi har sofaer og vores cafe, et Hawaii Rum, hvor man kan drømme sig hen til en strandferie, et kreativt værksted, et musikstudie, et computer/spilkonsols rum, en aktivitetssal, en gård med bålhygge og en tagterasse, der byder på både bevægelse, udsigt og hygge. Vi har ugentlige rollespilsaftener og dygtige musikere i huset, der lærer børnene om alt fra sangskrivning til at indspille egne numre.

Aktiviteter i fritidsklubben Eskild

Vi tager i Tivoli på klubbernes dag, oplever naturen på vores koloniture til Sejrbugten, griller og holder fester på vores tagterasse, oplever vores lokalmiljø og udforsker København. Desuden har vi et stærkt samarbejde med klubberne på Vesterbro, med hvem vi bl.a. arrangerer Leg og Sport festival, Pigefestival, Halloween Fest og Disko fest samt deltager i SSB-løbet.

Forældredialogen er vigtig. Derfor indkalder vi løbende forældre til dialogmøder. Vi kommunikerer vores aktiviteter ud til forældre med ugentlige informative mails. Vi har desuden altid kaffe og te på kanden til en hyggelig small-talk med forældre, der henter eller blot kigger ind.

LINK TIL IPORTALEN

Kontakt:

Daglig leder:

Ayse Kosar

Mobil: 42 22 25 81

E-mail: Ayse@bus-settlementet.dk

Andre klubber og aktiviteter

Klub Eskild

BUS

Gadeklubberne

Vestervang